![]() |
|
|||||||||||||||
![]() |
|||
| De har fået nye tænder - Fyns Implantatcenter Karen Waches Michelsen 69-årige Karen Waches Michelsens tænder var gamle og trætte og ramt af paradentose. Hun valgte at få udskiftet sine tænder med implantater og føler det som har hun fået sine egne unge tænder igen. ”Jeg havde haft paradentose i et par år og alle mine kindtænder var trætte og gamle. Jeg havde ikke smerter, men jeg vidste at det ikke kunne blive ved med at gå. Vi boede på det tidspunkt i Australien og den tandlæge jeg havde sagde bare at jeg kunne få trukket mine egne tænder ud og få kunstige tænder i stedet.” ”Tænderne fik det værre og værre. Jeg fik anbefalet Fyns Implantatcenter af min mands kusine, som havde fået implantater og var meget glad for dem. Og da vi flyttede tilbage til Danmark, tog jeg kontakt. Men jeg var nervøs, for jeg har altid haft tandlægeskræk. Og jeg var sikker på at en implantatbehandling ville gøre ondt. Men det gjorde det slet ikke. Jeg følte mig meget tryg hos Vibeke. Hun var rolig og informerede mig undervejs om, hvad hun gjorde, inden hun gik i gang. Det var en rigtig god fornemmelse. Selv om det var en stor behandling havde jeg ingen store smerter.” ”Nu er det et år siden, det blev lavet og jeg har lige været til eftersyn. Det hele ser fint ud og jeg er meget glad for det.” |
![]() ”En stor behandling uden store smerter” Karen Waches Michelsen |
||
|
|
|||
|
Man føler sig mere værd, når man ved, at tænderne virker 54-årige Niels Erik Jensen fra Odense inviterede sin familie til æggekage med bacon og flæskesteg, så snart han havde fået sat tandimplantater i ” Jeg har haft voldsomme problemer med paradentose siden jeg var i fyrrene. Nogle af mine tænder var løse, andre var blevet trukket ud. Jeg kunne ikke spise fersk kød og æbler. Og flæskesteg var en by i Rusland. ” ” Jeg hørte om muligheden for at få lavet tandimplantater og min tandlæge i Odense ville gerne lave det. Men vi blev enige om herhjemme, at skulle jeg ofre penge på tandimplantater skulle de laves af specialister - også fordi vi havde hørt nogle historier om folk, der havde fået lavet noget svineri. Jeg ville have de bedste af de bedste. I avisen havde jeg læst om Faaborgklinikkerne og da jeg tog kontakt til dem var de jo både hammerdygtige og flinke. ” ” Jeg fik sat fem tandimplantater i. Jeg var ikke helt tryg ved operationen. Det var ikke sjovt, men jeg ville gøre det om igen. Det har givet en anden livskvalitet at jeg kan spise ordentligt igen. Man føler sig mere værd, når man ved, det virker. ” ” Samme dag jeg havde fået sat tandimplantater i inviterede jeg familien ud. Vi tog på Boulevardkroen. De er landskendte for deres æggekage med sprød bacon. Og det havde jeg savnet at spise i lang tid. Dagen efter fik vi flæskesteg. ” |
![]() Niels Erik Jensen |
||
|
|
|||
Når jeg smiler skal det se ordentligt ud
En mislykket rodbehandling, der betød at 42-årige Birgitte Nicolajsen fik trukket en tand ud, fik hende til at kontakte Fyns Implantatcenter. I dag er hun ikke længere bange for at miste sine tænder. |
![]() Birgitte Nicolajsen |
||
|
|
|||
|
Doris Andersen
er 79 år. For seks år siden skiftede hun sin tandprotese ud med
en bro fastsiddende på tandimplantater. Hendes nye tænder betyder, at hun nu atter kan spise
og leve som hun gjorde før. Doris Andersen havde engelsk syge som barn. Og det gik ud over tænderne. Som tolvårig fik hun lavet 16 huller, og da hun var i tyverne, fik hun sin første stifttand. De mange år med tandproblemer kulminerede, da hun for otte år siden fik tandprotese. Det gik slet ikke. ”Min tandlæge byggede en tandprotese. Men jeg kunne ikke holde protesen i munden. Så fik jeg en ny. Men det hjalp heller ikke. Når jeg havde rigtig travlt, kunne jeg slet ikke have tænderne i munden. Så jeg lagde dem fra mig. Min datter siger, at tænderne er en kvindes pryd, men mine lå mest på køkkenbordet”. At kvindens pryd lå på køkkenbordet var ikke det eneste problem. Værre var det, at de manglende tænder gik ud over helbredet ”Jeg var to gange hos min nye tandlæge. Hun sagde: det dér går ikke. Jeg blev jo tyndere og tyndere. Selv om jeg prøvede alt, hvad der blev anbefalet og klistrede tænderne godt fast, skulle jeg alligevel passe på, når jeg spiste. Så min tandlæge henviste mig til Fyns Implantatcenter”. |
![]() " Efter implantaterne er jeg så lykkelig som jeg kan være ", smiler en glad Doris Andersen |
||
| Da
Doris Andersens fandt ud af, at tandimplantaterne kunne betyde en ende på
hendes tyggeproblemer, og at det nærmest svarede til, at hun fik sine
egne tænder igen, slog hun til med det samme. ”Jeg var ikke i tvivl. Jeg havde tillid til tandlægen, og så gik vi i gang med det samme. Det er ikke så slemt, som det ser ud,” siger Doris Andersen. Hun fik lavet hele sin overmund, og det var en større omgang, også økonomisk. Men hun og hendes mand var enige om, at det skulle gøres, og det er det hele værd, mener Doris Andersen. ”Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Andre jeg kender får en krone her og noget andet der – og bøvler stadig med grimme tænder. De bliver jo ikke kønnere med alderen. Jeg betalte jo det hele på en gang. Jeg kan kun anbefale det.”
|
|||
Arkitekt Jens Barfod er 57. At han skulle få brug for at få erstattet sine egne tænder med tandimplantater kom som en pludselig overraskelse, nemlig efter et uheld på ski. Et styrt og en skistav i kyssehøjde gjorde
en ende på arkitekt Jens Barfods fortænder. Selv om skiuheldet
ikke føltes så voldsomt, betød slaget alligevel, at
hans fortænder blev slået løse. Så da Jens Barfod
kom tilbage fra ferien tog han ind til sin tandlæge. |
![]() " Nu fungerer tænderne jo som var det mine egne!" siger Jens Barfod |
||
| Alternativet
til Jens Barfods fortandsimplantater havde været en stor bro fra kindtand
til kindtand. Men tandimplantaterne har den fordel, at de ligesom ens egne
tænder
stimulerer knoglen i kæben. Derved undgår man – som det
sker ved broer og proteser – at knoglen efter en årrække
begynder at skrumpe. Implantater er altså både den mest funktionelle
og den kosmetiske bedste løsning. Jens Barfod fik indsat ekstra knogle og tre tandimplantater. Og siden har han ikke skænket en tanke, at tænderne ikke er hans egne. ”Jeg tænker ikke så meget over det mere. Selve operationen var spændende og gik tilfredsstillende. Nu fungerer tænderne jo, som var det mine egne,” siger Jens Barfod. |
|||
|
Faaborg: Raadhusgaarden – Tlf. 62 61 34 02 Haarby: Bøgevej 1 – Tlf. 64 73 13 90 |
|||