Haarby tlf. 64 73 13 90

Faaborg tlf. 62 61 34 02

phone


patient2

En stor behandling uden store smerter

 

Karen Wechles Michelsen: ” Tænderne fik det værre og værre. Jeg fik anbefalet Fyns Implantatcenter af min mands kusine, som havde fået implantater og var meget glad for dem. Og da vi flyttede tilbage til Danmark, tog jeg kontakt. Men jeg var nervøs, for jeg har altid haft tandlægeskræk. Og jeg var sikker på at en implantatbehandling ville gøre ondt. Men det gjorde det slet ikke. Jeg følte mig meget tryg hos Vibeke. Hun var rolig og informerede mig undervejs om, hvad hun gjorde, inden hun gik i gang. Det var en rigtig god fornemmelse. Selv om det var en stor behandling havde jeg ingen store smerter.
Nu er det et år siden, det blev lavet og jeg har lige været til eftersyn. Det hele ser fint ud og jeg er meget glad for det. ”

 
patient4

Jeg har sundere tænder nu end for ti år siden


Lars Poulsen: ” Da jeg var 36 år fik jeg stillet i udsigt at jeg ville tabe alle mine tænder i 40-årsalderen. Jeg havde paradentose og gik til tandrensning hos min almindelige tandlæge hver tredje måned. Hver gang blødte det meget.
Jeg blødte også tit spontant, når jeg talte med folk og det begyndte at betyde noget for mit humør. Jeg synes, det var deprimerende og gik til lægen for at få tjekket mit immunforsvar. Samtidig havde jeg en løbende dialog med min tandlæge og tandplejer om, hvad man kunne gøre. En dag fortalte min tandplejer, at de var begyndt med jodbehandling i Faaborg. Jeg tog kontakt, de tog et røntgenbillede og jeg startede på jodbehandlingen med det samme. Allerede fra dag et kunne jeg mærke forskel. Mit tandkød strammede op og holdt op med at bløde. Efter 3-4 behandlinger var mine tandkødslommer nede på normal dybde. ”

 
patient3

Når jeg smiler skal det se ordentligt ud


Birgitte Nicolajsen: ” Det hele startede med, at jeg havde en tandlæge, som desværre var kræftramt. Hun skulle lave en rodbehandling og den gik helt galt og strakte sig over flere måneder. Mine rødder slog revner og jeg måtte til sidst have revet tanden ud.
Jeg ser en annonce fra Fyns Implantatcenter og tager til informationsaften. Jeg er ked af det fordi jeg har mistet en tand. Jeg har helt røde øjne, da jeg går op og taler med Vibeke. Men hun virker sød og jeg får taget nogle røntgenbilleder og vi aftaler at mødes nogle måneder senere. Jeg får lavet et tandimplantat og en krone. Jeg er tæt på at få lidt tandlægeskræk, men jeg er ikke pivet. Jeg får dog ret meget bedøvelse.
Ved de næste undersøgelser opdager de at jeg går rundt med 6-7 huller, som min tidligere tandlæge ikke har set. Det er et chok for mig. Samtidig er der betændelse i flere tandrødder. Så lige nu skal jeg i gang med to rodbehandlinger.
Jeg føler, at jeg er i gode hænder. Angsten for at miste tænderne er grænseoverskridende. Hvis bare jeg får at vide, at hvad der er galt og at det er noget, der kan laves, er jeg ikke så nervøs. Jeg vil bare have, at når jeg smiler skal det se ordentligt ud. ”

 
patient1

Tænderne flagrede i modvind

 

Sådan beskriver tt sin situation for et år siden. Han lider af aggressiv paradentose - en sygdom, der betyder, at tandkødslommerne omkring tænderne bliver dybere og dybere, hvilket til sidst får tænderne til at falde ud. Og indtil for et år siden troede han ikke, at der var noget at gøre ved det. Han gjorde alt det rigtige - fik flittigt renset tænder hos sin tandlæge og børstede dem grundigt derhjemme. Men lige meget hjalp det. "Jeg havde allerede fået trukket fire tænder ud. Og jeg kunne se, at der snart ville ryge et par stykker til. Det var ikke noget rart perspektiv," fortæller den 55-årige IT-konsulent fra Svendborg.

 


Hvad siger patienterne?

Mød Jonas Kunzendorf før og

efter tandbehandling hos

Faaborgklinikkerne.

 

Se og hør om Jonas tandbehandling